Lægge klinker på et eksisterende betongulv – gør det selv

Går du med tanker om at lægge klinker på dit betongulv? God ide! Klinker er både praktiske og smukke som gulvbelægning, og tager du skridtet, vil du helt sikkert ikke komme til at fortryde det. Har du betongulv i det eller de rum, hvor du vil lægge fliserne, så er det heller ikke noget problem. Fliser kan nemlig sagtens lægges oven på betonen. Læs med her i denne guide og find ud af hvordan arbejdsproceduren folder sig ud.

Få 3 Tilbud fra lokale Fagfolk

Indsend din byggeopgave og du vil indenfor 48 timer modtage op til 3 forskellige tilbud fra lokale fagfolk, der står klar til at udføre arbejdet. Det er gratis og 100% uforpligtende at modtage dine tilbud, så indsend din opgave nu.

Hvordan lægger du selv klinkerne på betongulvet?

  1. Rengør og vask betongulvet

    Inden du begynder at lægge fliserne, skal du tjekke at dine forhold er i orden. Sørg for at dit betongulv er fuldstændigt rent og tørt. Vask det gerne af et par omgange, så du undgår selv de mindste urenheder, og lad det til sidst tørre i et par timer, så der ingen tvivl er om at det er fuldstændigt frit for fugt når du går i gang.

  2. Få eventuelt hjælp fra familie og venner

    Næste skridt er at være sikker på at du sætter nok tid af til projektet. Det er vigtigt at du ikke kommer til at stresse i løbet af arbejdet, for den æstetiske finesse ved flisegulv ligger netop i den regelmæssighed, som du kan opnå i lægningen, hvis du har fuld koncentration på, mens du arbejder. Du kan eventuelt alliere dig med et hold venner eller et familiemedlem til at hjælpe dig, hvis du ikke er vandt til at gøre-det-selv.

  3. Hav det rigtige værktøj ved hånden

    Næste skridt er at skaffe det rigtige værktøj, og de rette materialer. Her skal du bruge en fliseskærer, en tandspartel, en fugesnor, en fliseklæber, en pigtromle og en mængde fugemørtel. Tag en tur til dit lokale byggemarked – her kan hele molevitten anskaffes på én gang.

  4. Få spartelmassen ud på gulvet

    Nu er du klar til at påbegynde arbejdet. Spartelmassen blandes med vand og hældes dernæst ud på det tørre og rene gulv. Rul gulvet med pigtromlen, så massen fordeles jævnt ud over fladen.

  5. Brug fugesnor

    Herefter spændes en snor ud, som du kan måle efter ved den første række af fliser. Fugesnoren bruges nu som lineal, når du lægger fliserne ud én for én. Husk inden at du lægger dem at smøre fliseklæber på bagsiden af dem.

  6. Skær fliserne til

    Når du har udfyldt det af gulvet, du kunne, med hele fliser, er det tid til at tilskære de fliser, der skal ligge i kanterne, så de passer. Husk at måle nøje, og at skære præcist med sliberen, så du ikke risikere at løbe tør for fliser til næste forsøg. Denne del af arbejdet er den sværeste og kræver et intenst fokus.

  7. klinkegulvet skal nu fuges

    Næste dag kan du starte med at fuge dit nye flisegulv. Brug en svamp til at få mørtlen helt ned i sprækkerne, og tag dernæst spartlen frem. Den skal bruges til at skrabe overskydende mørtel af med. Sørg for at fugerne er helt fyldt op. Når fugemørtlen er tør, kan du vaske efter med svamp og rent vand.

  8. Poler klinkerne

    Poler tilsidst fliserne med en ren og tør klud. Og vupti! Gulvet er færdigt. God arbejdslyst og tak for at læse med.

Få 3 Tilbud fra lokale Fagfolk

Indsend din byggeopgave og du vil indenfor 48 timer modtage op til 3 forskellige tilbud fra lokale fagfolk, der står klar til at udføre arbejdet. Det er gratis og 100% uforpligtende at modtage dine tilbud, så indsend din opgave nu.