Maling af betongulv – Sådan maler du et betongulv

Overvejer du at male dit betongulv derhjemme? God ide! Et malet betongulv er en flot og tidløs variant af det klassiske rå betongulv, som kan give dit gulv ekstra kant. Vi har lavet denne guide til dig, der skal male dit betongulv for første gang, så du kan få et indblik i de forskellige faser i processen. Læs med her og se, hvordan vi anbefaler at du griber projektet an.

Få 3 Tilbud fra lokale Fagfolk

Indsend din byggeopgave og du vil indenfor 48 timer modtage op til 3 forskellige tilbud fra lokale fagfolk, der står klar til at udføre arbejdet. Det er gratis og 100% uforpligtende at modtage dine tilbud, så indsend din opgave nu.

Sådan maler du selv betongulvet

  1. Støvsug og fjern alt støv

    Først og fremmest skal du sikre dig at gulvet er fuldstændigt rent, så du ikke risikerer at fange støv og skidt under malingen når du går igang. Læg ud med en grundig fejning eller støvsugning.

  2. Vask gulvet to gange

    Vask herefter gulvet – gerne to gange, så du er sikker på at overfladen er hundrede procent ren.

  3. Sæt malertape op

    Husk malertape, så du får de skarpe og flotte kanter, som er alfa og omega for en flot finish.

  4. Giv gulvet grunder

    Når gulvet er rengjort, kan du gå igang med at male. Grund først gulvet med en grunder, og gå herefter videre til at male første gang.

  5. Mal gulvet

    Brug en malerrulle med en lang stang, så du har en sund og hensigtsmæssig arbejdsposition under arbejdet. I kanterne kan du bruge en pensel

  6. Mal gulvet to gange

    Når første omgang maling er tørret, så kan du gå videre til sidste runde. Husk at lufte ud under arbejdet, sådan at du ikke indånder for mange af de kradse kemikaliedampe, som kan være i malingen.

Hvor lang tid holder malingen?

Hvor lang tid malingen holder har med mange forskellige ting at gøre. Hvor ofte bruger du det rum, som det malede gulv er i? Og hvilken type slid påføres det?

Er det et garagegulv, der er tale om, hvor køretøjer og andre tunge genstande skal passere henover igen og igen, vil gulvmalingen hurtigt slides. Mange vælger af samme grund at beholde deres garagegulv i råt beton eller fliser.

Gangarealer, hvor der ofte trædes med sko, og hvor arealet er smalt bliver også slidt forholdsvist hurtigt. Er det malede gulv derimod i eksempelvis en stue eller et soveværelse, kan det sagtens holde nogle år, inden at det vil skulle genmales. Du kan også pletmale dit gulv og på den måde få det til at holde lidt længere.

Hvilken farve skal jeg vælge til mig gulv?

 Som grundregel er lysere gulve med til at give et mere behageligt miljø. De sluger ikke så meget af lyset i rummet som mørkere farver vil gøre, og giver generelt et udtryk der er mere “venligt”. Nuancer som lysegrå, knækket hvid, æggeskalshvid og flødefarvet er her yderst populære.

Her må det også bemærkes, at kridhvid ikke er nævnt. Vælger du et gulv, der er så lyst, så skal du være opmærksom på, at det skidt, der vil kunne samle sig på overfladen, hurtigere vil blive synligt end hvis gulvet er bare svagt tonet i en retning, som gør det mindre eksponerende for støv og snavs.

Få 3 Tilbud fra lokale Fagfolk

Indsend din byggeopgave og du vil indenfor 48 timer modtage op til 3 forskellige tilbud fra lokale fagfolk, der står klar til at udføre arbejdet. Det er gratis og 100% uforpligtende at modtage dine tilbud, så indsend din opgave nu.