Støb betongulv ovenpå klinker og fliser – Så nemt er det (Gør det selv guide)

Har du et gammelt gulv med fliser eller klinker og vil du gerne give det et nyt liv og gøre det mere moderne. Så kan du enten få banket hele det gamle flisegulv op eller også kan du gå den hurtigere vej med at støbe ovenpå det eksisterende gulv. Her kan du læse mere om hvordan du gør det selv.

Få 3 Tilbud fra lokale Fagfolk

Indsend din byggeopgave og du vil indenfor 48 timer modtage op til 3 forskellige tilbud fra lokale fagfolk, der står klar til at udføre arbejdet. Det er gratis og 100% uforpligtende at modtage dine tilbud, så indsend din opgave nu.

Sådan støber du selv ovenpå fliser og klinker

Trin for trin, sådan støber du selv et betongulv ovenpå fliser og klinker

  1. Sæt rigeligt med tid af til projektet

    Støbning af et betongulv oven på et eksisterende gulv med enten klinker eller fliser kræver lidt forberedelse, men er ellers nemt at gå i gang med. Start først og fremmest med at sætte nogle dage af til projektet – hellere for mange end for få. Skal du stresse igennem processen, så risikerer du at lave sjuskefejl og at skulle begynde forfra, og det vil være ærgerligt. Så derfor, plot nogle dage ud i kalenderen, hvor du har tid, og allier dig eventuelt også med en ven eller et familiemedlem, som kan give en hånd med.

  2. Rengøring af klinkegulvet

    Begynd med at rengøre gulvet grundigt. Støvsug det godt, og vask det derefter en til to gange, til at det er helt rent. Herefter skal du sørge for at lade det tørre godt, sådan at du ikke risikerer at fange noget fugt inden under din beton.

  3. Underlaget skal primes

    Nu skal gulvet primes med et af de primer-produkter, som du kan få i dit lokale byggemarked. Herefter kan du lægge det første lag beton.

  4. Fordel betonen jævnt ud

    Brug et bræt på cirka én meter til at fordele den lige og jævnt. Når betonet er halvt tørret, så dækker du den til med et lag film, som hjælper det til at hærde rigtigt. Betonen må nemlig ikke tørre op for hurtigt – så risikerer den at miste for meget af sin fugt.

  5. Læg et tyndt slidlag for ekstra holdbarhed

    Når det første lag er tørt, så kan du lægge et tyndt slidlag ovenpå for ekstra holdbarhed og finish. Her følger du samme procedure som ovenfor, hvor tørringsprocessen optimeres med et lag af film.

Hvorfor støbe beton oven på de flotte fliser eller klinker?

Hvorfor egentlig støbe beton oven på et gulv, der allerede har en flot belægning med fliser eller klinker? Det er et oplagt spørgsmål at stille sig selv, og her kommer afslutningsvist nogle forskellige svar.

Først og fremmest, så er beton et enormt praktisk materiale som gulv. Forestil dig hvordan overfladen, som er mere jævn end klinkers, flisers eller for den sags skyld plankers, dels samler mindre skidt, og dels er meget nemmere at gøre ren. 

Der ud over så kan beton “samle” det visuelle udtryk i et hus eller en lejlighed som måske har mange forskellige typer af gulve. Det kan være du har en kombination af forskellige klinker i dit hjem, eller måske har du et miskmask af både klinker og en anden type gulve som eksempelvis linoliumgulv.

Det kan se spændende ud, men også give et lidt “uroligt” udtryk. Her kan det faktisk gøre en enorm forskel at samle alle gulve i ét udtryk – beton – og på den måde få mere ro på rent visuelt.

Mange husejere, som skal sælge, oplever eksempelvis at denne forandring gør et svært sælgeligt hus nemmere at afhænde. Det var lidt om, hvordan du lægger betongulv oven på dit flisegulv. Rigtig god vind med projektet, og tak for at læse med i denne guide.

Få 3 Tilbud fra lokale Fagfolk

Indsend din byggeopgave og du vil indenfor 48 timer modtage op til 3 forskellige tilbud fra lokale fagfolk, der står klar til at udføre arbejdet. Det er gratis og 100% uforpligtende at modtage dine tilbud, så indsend din opgave nu.